Lidt motivation..

Jeg vil tillade mig kun at indlede dette indlæg med et citat fra manden bag denne video.

Look me in the eyes, it’s okay if you scared – so am I. But we are scared for different reasons. I’m scared of what I WON’T become and you are scared of what I COULD become.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Videoen er en reklame for Michael Jordans Basketball Academy.

Ingen Kommentarer

Nederlag i første kamp efter nytår

Rottenburg var i lørdags vores modstander i vores egen hule og budskabet fra vores spillende træner var klart. Dette var “en ny sæson” og vi skulle ud og vise at vi vil kæmpe røven ud af bukserne for at vinde en plads i slutspillet (top 8). Selvom jeg er 100 % ovre min skade nu, fik jeg desværre ikke lov at spille og det blev oven i hatten et 3-0 nederlag.

Jesper Jensen fejrer en vundet bold sammen med resten af Wuppertal Titans

Jesper Jensen fejrer en vundet bold sammen med resten af Wuppertal Titans

Vores taktik var egentlig ganske god. Under vores videotræning kom vi frem til at deres centerspillere ikke var så stærke i blok. De sprang sent på midten og formåede ikke at dække noget stort område. Vi startede derfor med en libero som kant for at have ekstra god modtagning, så vi kunne angribe så mange siteout-bolde over midten som muligt. Tysk landsholdslibero Thilo Späth startede derfor som kant og gjorde det ganske godt. Jesper Jensen og canadiske Nathan Toews skulle så håndtere den store opgave på midten. Det fungerede faktisk ganske godt og de fik til sammen næsten 10 hævninger i hvert sæt og havde en gennemsnits-killrate på 66%, hvilket må siges at være ganske godt!

Inkl. træningsspillere er vi i alt 14 spillere. Da man kun må have 12 spillere med til kamp bliver vi nødt til at lade 2 spillere sidde over til kamp hvis vi ikke har nogle skader, afbud eller lign. Alle var klar til kamp i lørdags og det betød desværre at to måtte sidde over. Til en mindre overraskelse blev jeg den ene af dem. Møgærgeligt, da jeg endelig er kommet mig over min skade for næsten 2 måneder siden og virkelig havde glædet mig til at trøje i den orange trøje igen. Men sådan skulle det ikke være og det giver mig heldigvis, efter en dags betænkningstid, kun energi og motivation til at gøre det bedre.

Første sæt er forholdsvis tæt og vi spiller rigtig godt. Vores modtagning er ok, men kunne dog være bedre. Jesper og Nathan vinder dog alt hvad de rører ved på midten og det holder os inde i kampen. I slutningen af sættet får vi rigtig mange chancer for at afgøre det, men hævningerne går til kanterne i de pressede situationer og de formår ikke at få konverteret til point. Jeg ville hellere have haft at de gik til midten, da jeg er stor tilhænger af at føde de angribere der vinder boldene. Skid hul i om blokken på den anden side kan se det, om der er 3 mand på ham, hvis man vinder sine angreb skal man bare have flere! Desværre får vi altså ikke udnyttet chancerne og ender med at tabe 26-28. Herefter går luften desværre lidt af ballonen og vi få ikke fat i det gode spil som gav os chancen i første sæt. Vi taber andet sæt med 18 og tredje med 20.

Det skal dog siges at Rottenburg pt. ligger nr. 4, ikke er noget dårligt hold og at vi skulle have spillet op til vores allerbedste for at vinde kampen. Men det er frustrerende at se os have så mange chancer for at vinde bolde på afgørende tidspunkt, uden at kunne vinde dem. I denne uge har vi to udekampe. Den første er mod Bottrop som ligger sidst og den anden mod Berlin som ligger 5. Den første kamp SKAL vindes, så det bliver spændende om vi kan klare presset og vinde kampen. Jeg håber selvfølgelig at jeg er tilbage i uniformen og giver den derfor vollgas (som det jo hedder hernede) til træning denne uge!

Vores nye træner i øvrigt har indført et nyt bonus system til spillerne som består i at vi allesammen får en karakter efter hver kamp. Karaktererne går fra 1-6 med 1 som det bedste. Er man ikke på banen får man 6 og den spiller som ved slutningen af sæsonen har den laveste score, får en ekstra pengebonus. Fed movivation, men jeg ligger dermed på en delt sidsteplads og det er ikke det bedste udgangspunkt, men mon ikke det ændrer sig!

Wuppertal Titans – TV Rottenburg 0-3 (26-28, 18-25, 20-25)

Kampstatistik

Ingen Kommentarer

Lækkert angreb fra polske Bartosz Kurek

Tidligere på bloggen havde jeg en video med Brasiliens Murilo, der udfører en yderst lækkert 3 meter linieslag. Jeg gentager hermed sucessen ved at vise Bartosz Kurek fra det polske landshold gøre nogenlunde det samme under det nyligt afholdte Grand Champions Cup i Japan. Lyden er lidt forsinket, men det gør det ikke dårligere!

YouTube-forhåndsvisningsbillede

2 Kommentarer

Sejr over Netzhoppers og herefter Kriftel i pokalturneringen

Wuppertal Titans

Fra venstre: Oliver Gies, Nathan Toews og Gergely Chowanski i blok. Gerrit Zeitler i forsvar.

De sidste to kampe har været udekampe hvor jeg desværre pga. af min skade ikke har været med, men noget tyder på at jeg skal holde mig hjemme fordi det er blevet til to sejre med bedre spil og en enorm fightervilje.

Første kamp var mod Netzhoppers (lige nu nr. 6). Vi var mildest talt ikke favoritter, men spillede et rigtig godt første sæt som vi overraskende vinder 21-25. Vi tabte 2. og 3. sæt og efter at tabe 30-28 i 3. var jeg bange for at vi ikke have momentum til at vende kampen. Men en fantastisk fightervilje gør at vi vinder 4. sæt med ikke mindre end 18-25. Vi havde overtaget i 5. sæt og vinder det og dermed kampen. Det var ganske enkelt fantastisk! En vigtig sejr for holdet fordi vi viser at vi har den vilje der skal til at kæmpe os op af det hul, vi desværre er havnet i her i starten af sæsonen. Og en rigtig god fornemmelse for holdet, såvel som for den nye spillende træner Gergely Chowanski.
Se kampstatistik fra kampen mod Netzhoppers

Anden kamp var en pokalkamp mod et lavere rangeret hold fra 2. Bundesliga – TUS Kriftel. Vi får en skidt start og taber de første 2 sæt. Jeg sidder og ser kampen på livescore og må indrømme at jeg var lidt bekymret fordi jeg – trodsalt – havde regnet med at vi kunne vinde kampen forholdsvis let. Vi får heldigvis styr på spillet vinder kampen 2-3, og endda med ganske gode forspring i 4. og 5. sæt. Det betyder at vi skal møde Friedrichshafen i kvartfinalen på udebane. Det bliver nok svært at vinde, men vi vil helt sikkert spille vores chance. Om ikke andet så bliver det ret fedt at spille i deres hule.

Næste kamp er hjemme mod Moers på lørdag d. 5. decemeber. Moers ligger nr. 8 og har sammen med os og Durrenberg 4 point. Det er derfor en vigtig kamp som måske kan sende os helt op som nr. 7, hvis vi kan vinde.

Jeg er stadig ude med 3 beskadigede ledbånd i venstre fod, men vores 2. libero er tilbage for fuld skrue. Så nu er jeg desværre helt alene hos fyssen hver morgen, men det går jo nok. :) Vi har stadig en træningsspiller skadet og vores normalt startende center Nathan Toews har weekenden over været syg, men jeg tror han er klar til kamp igen.

Ingen Kommentarer

Første kamp med spillende træner

Så er den første kamp med vores nye midlertidige spillende træner Gergely Chowanski overstået. Det blev desværre til et 1-3 nederlag i et bundopgør mod gæsterne fra Bad Dürrenberg, men vi fandt det spil frem som gerne skulle få os til at ende i Top 8 i slutningen af sæsonen. Jeg er desværre stadig ude med en skade og sad derfor blandt tilskuerne og så kampen. Det er selvfølgelig ærgeligt at være skadet, men man ser også nogle helt andre ting fra tilskuerpladserne, så på en måde er det nok meget sundt.

Wuppertal Titans

Første sæt startede desværre lidt rodet. På en eller anden måde fik dommeren stilt spørgsmålstegn ved den opstilling vi havde indleveret, hvilket resulterede i at den blev ændret – til noget forkert! Vi startede derfor med en center og en kant byttet rundt, hvilket naturligvis ikke gik. Timeout efter første bold og vi fik lavet en dobbeltudskiftning som gjorde og vi havde de korrekte spillere på positionerne, men dog ikke i den startopstilling som vi ville starte i. Det gav desværre lidt uro og selvom vi egentlig havde styr på opstillingen ved stillingen 1-3, så tror jeg stadig at det sidder i hovedet på os. Ihvertfald spiller vi ikke godt og taber sættet 17-25.

Andet sæt spiller vi noget bedre og har en lille føring som vi bliver ved med at udbygge i løbet af sættet. I slutningen af sættet bider de lidt fra sig og kommer op på 23 point, men vi vinder fortjent sættet. 3. og 4. sæt er vi et par point bagud det meste af tiden, men kæmper virkelig røven ud af bukserne for hver eneste bold. Det gør at vi kommer meget tæt på i slutningen af sættene. Specielt i 4., hvor vi får en katastrofal start (1-8), men alligvel formår at komme foran 24-22 og har to ganske gode chancer for at få lukket sættet. Men vi får ikke gjort det. Øv!

Vores nye spillende træner gjorde det godt. Det var selvfølgelig uheldigt at starte med en forkert opstilling, men på en måde synes jeg det er meget ironisk at han i sin første kamp som træner laver sådan en fejl. Det kostedede os et par point, men resten af sættet var vi som spillere selv skyld i at tabe. Han startede selv på banen, men skiftede sig selv ud – helt korrekt efter min mening. Han kom ind igen senere og gjorde en god indsats. Både fra bænken og banen.
Efter sigende var der et par mulige nye trænermuligeder i hallen, men ingen nyheder om hvem det var eller noget mere. Der bliver ikke træffet nogen forhastet beslutning for at få en ny træner ind, så der går nok et par uger endnu.

Jeg synes at vi viste godt spil i går. Ihvertfald bedre spil end tidligere. Vi kæmper for hver eneste bold og leverer en ok præstation. Vi mangler bare lige den allersidste skarphed i den afgørende stuationer. Den skarphed som ville gøre at vi havde vundet kampen. Hvad er endnu mere vigtigt, så synes jeg at vi får lidt ro og tillid fra ledelsen. Det gør at stemningen i omklædningsrummet var ganske god selvom vi tabte kampen. Det gør forhåbentlig at vi kan forsætte med at genopbygge vores selvtillid og begynde at vinde nogle kampe. Men det bliver en lang og sej kamp, da vi stadig ligger sidst i tabellen.

14-11-2009: Wuppertal Titans – VC Bad Dürrenberg/Spergau 1-3 (17-25, 25-23, 25-27, 25-27)

Kampstatistik

Ingen Kommentarer

Jens Larsen stopper som træner for Wuppertal Titans

EfterJens Larsen stopper som træner for Wuppertal Titans en skidt start på sæsonen med mit hold Wuppertal Titans er ledelsen og vores danske træner Jens Larsen blevet enige om at stoppe samarbejdet. Som 1 ud af de 4 danskere der var i klubben er det selvfølgelig ærgeligt og specielt fordi jeg synes at Jens var en ganske god træner. Ikke desto mindre er Jens og den assisterende træner Sven Dombrowski med øjebliklig virkning ikke trænere længere.

Det betyder at klubben nu leder efter en ny træner til holdet. Der er et par stykker på markedet i Tyskland og ledelsen er allerede gået i gang med at interviewe kandidaterne. Som midlertidig løsning er vores kaptajn Gergely Chowanski blevet udnævnt til træner.
Gergely, eller “Gagai” som han går under i daglig tale, har været i klubben i 9 år, vundet sølv med klubben og er under uddannelse som elitetræner (A-licens træner som det hedder i Tyskland). Han er således ganske erfaren trods sine kun 28 år og jeg tror på at han kan løfte opgaven i de par uger der er nødvendigt, indtil den nye træner træder til.

Der gik 33 år, hvor jeg har beskæftiget mig med volleyball hver eneste dag. I dag er den første dag uden volleyball i mit liv.
- Jens Larsen

Læs resten af: ‘Jens Larsen stopper som træner for Wuppertal Titans’

Ingen Kommentarer

Volleyball-Blog.dk

Den opmærksomme læser har opdaget at min blog har skiftet adresse. Fremover vil den være at finde på Volleyball-Blog.dk. Det skyldes at jeg skal bruge mit gamle domæne til lidt andre ting og da jeg så at volleyball-blog.dk var ledigt, tog jeg det og fik flyttet tingene.
Det er ikke nogen hemlighed at jeg er lidt af en compternørd og da jeg også har lidt viden indenfor søgemaskineoptimering, glæder jeg mig til at se den praktiske effekt af et mere sigende domæne i forhold til det indhold det er på siden. :)

Indtil videre vil man blive viderestillet til bloggen hvis man går ind på den gamle adresse. Så der skulle ikke være nogle problemer der. God læsning på det nye domæne:

Volleyball-Blog.dk

Ingen Kommentarer

Volleyball LIVE streaming i den tyske bundesliga

Firmaet Spobox.tv har valgt at dække ca. 60 af kampene i den tyske bundesliga med LIVE streaming. Superfedt for sporten og det betyder jo også at nogle af jer derhjemme kan følge lidt med når vi spiller!

Læs resten af: ‘Volleyball LIVE streaming i den tyske bundesliga’

Ingen Kommentarer

Svær kamp mod de tyske mestre fra VfB Friedrichshafen

Så fik vi besøg af de tyske mestre VfB Friedrichshafen i Bayer Hallen. Jeg har længe glædet mig til at møde dem for jeg er var ret sikker på at det ville være det bedste hold jeg indtil videre havde spillet imod.. Lad os bare sige at jeg fik ret. :)

Første sæt starter egentlig ganske okay. Vi følger med i sideout, men formår ikke rigtig at score point når vi har chancen. Friedrichshafen laver en del servefejl og det holder os inde i sættet. På trods af det synes jeg faktisk at vi spiller ganske okay. Modtagningen er rigtig god vi holder Georg Grozer (formodentlig ligaens bedste angriber) fra at score for mange point. Til slut i sættet har Friedrichshafen den skarphed der skal til for at lukke det.
Andet sæt er lidt en gentagelse af 1., bortset fra at vi formår at score lidt point i egen serv. Det betyder at vi fører med 2 point det meste af sættet (og også 4 på et tidspunkt), men ved 19-19 går vi desværre i stå og de vinder sættet. 3 sæt spiller vi ikke helt så godt som de 2 første, men jeg synes dog ikke at vi falder så meget ned, som vi har gjort i nogle af de tidligere kampe.

Set over hele kampen laver vores modstandere 18 servefejl, hvilket jeg synes er en del – men det passer ganske godt med den taktik vi regnede med at de ville bruge i serv; alt eller intet. Det kan de tillade sig fordi de har så godt et sideout-spil. Jeg synes vi spiller en ok kamp, men lige nu handler det om at træne godt og rejse os fra den ikke helt optimale sæsonstart vi desværre har fået. Og vi har haft en god træningsuge, så nu skal vi sørge for at arbejde rigtig hårdt igen i denne uge og være klar til næste kamp mandag d. 9.11.2009. Det er i pokalturneringen og så vidt jeg er informeret er det et kredshold som vi burde kunne slå.

Sidste uge har trænerne prøvet lidt andre træningsmetoder. Vi kører en mere fysisk hård træning for som Jens Larsen har sagt, så er vi desværre ikke kloge nok til at tænke så meget selv. Vi overtænker simpelthen de rettelser som trænerne laver og det resulterer i at niveauet faldet for meget. Ved at presse os hårdt fysisk er kroppens naturlige reaktion at stoppe med at tænke fordi der ikke er energi nok til det. Og det betyder at vi koncentrerer os 100 % om at spille volley, i stedet for at tænke det. Og det virker – vi spiller bedre!
Jeg må indrømme at jeg på en måde føler mig lidt stødt over metoden. Jeg betragter mig selv som et forholdsvist intelligent menneske, så det irriterer mig at jeg ikke er klog nok volleymæssigt til at kunne spille godt, selvom jeg bliver rettet meget på. Men ikke desto mindre har det virket og så må man jo tage hatten af for det. Jeg glæder mig til den dag jeg er klog nok til at tænke volleyball selv! :)

Nathan Toews og Oliver Gies i blok

Nathan Toews og Oliver Gies i blok (billedet er fra en tidligere kamp)

31-10-2009: Wuppertal Titans – Frierichshafen Vfb 0-3 (22-25, 22-25, 18-25)

Ingen Kommentarer

Casper Munk til Wuppertal Titans

Så blev det endelig til lidt nyt på bloggen. Jeg fik aldrig skrevet om den sidste del af vores tur med landsholdet fordi jeg havde ret mange problemer med at komme på nettet dernede. Jeg har haft lidt dårlig samvittighed over det, så jeg tænkte at det var på tide med at skrive lidt igen. Specielt når der nu er noget nyt og spændende at fortælle. :)

Læs resten af: ‘Casper Munk til Wuppertal Titans’

Ingen Kommentarer