Arkiv over februar, 2010

Nederlag i bundbrag – nu spidser det til

Weekendens opgør var mod Moerser SC som ligger næstsidst i ligaen og før kampe havde jeg klart indtrykket af at det var den vigtigste kamp vi skulle spille den her sæson. Det var vigtige point for at undgå nedrykning, men vi formåede ikke at vinde kampe i propfuldt hal i Moers.

Vores normalt startende kantspiller Oliver Gies vrikkede rundt på foden til træning om torsdagen og var derfor blandt tilskuerne til kampen. Det betød at vi startede med Ryan deBruyn og stamspiller Gerrit Zeitler på kanterne. Jeg havde haft en god træningsuge og var meget fokuseret på at holde mig klart til at komme på banen. Fra først fløjt er kampen meget tæt og vi følges ad i både 1. og 2. sæt. I slutningen af 2. sæt begynder Ryan at lave mange fejl og jeg får beskeden om at holde mig særdeles klar i 3. sæt. Efter få bolde får jeg chancen og kommer på banen. Første boldberøring er en kill-blok og 2. er et servees, hvilket naturligvis sat ild i mig. Folk der kender mig ved hvor meget energi jeg har på banen og det var naturligvis ingen undtagelse denne aften. Desværre spiller jeg ikke godt nok i angrebet og formår ikke at vinde alle mine bolde.

I 4. sæt skruer Moers op for servepresset og selvom vi har trænet i anden hal (for at vænne os til det lave loft), så smed vi 4 modtagninger i loftet i træk. Vi havde ellers haft godt styr på den lave hal indtil videre i kampen. Jeg blev skiftet ud med libero Thilo Späth udelukkende for at styrke modtagning, da Thilo er halvskadet og ikke kan springe. Det hjalp lidt, men i slutningen er sættet går luften lidt af ballonen. Efter min mening er der enkelte spillere der rent faktisk giver op. En opfattelse som jeg direkte hader og jeg kan kun håbe at vi sammen får fundet bare en lillesmule tro på at det kan lige sig gøre, frem. Det er virkelig vigtig hvis vi skal blive i 1. liga.

Næste kamp er hjemmekamp mod Haching der ligger nr. 2. Det bliver en svær omgang, men jeg tror på at alt kan lade sig gøre og vi har en tendens til at spille godt mod de gode hold. :)

Ingen Kommentarer

Rosinen i pølseenden

Denne weekend stod vi foran angiveligt pengemanglende Netzhoppers KW på hjemmebane i Bayerhallen. Jeg havde ligget i sengen med en forkølelse i 3 dage op til kampen og sad derfor blandt tilskuerne da kampen gik igang. Desværre blev det til endnu et nederlag og vi ligger derfor sidst i ligaen.

Vi havde lagt en lidt mere avanceret strategi end de sidste par kampe, fordi at vi faktisk rent taktisk synes at vi spiller okay. Derfor lidt flere informationer og nogle helt klare og planlagte ændringer i løbet af kampen. Vi havde brugt lang tid på at analysere deres hæver, som rent teknisk er enormt dygtig. Det er supersvært at læse hvor han hæver hen og vi besluttede derfor at centerne skulle tage deres blok-beslutninger ud fra et rent historik- og statistikmæssigt synspunkt. Det betød altså ikke at fokusere så meget på hænderne af hæveren, men huske hvor han hæver hen i hvilke situationer. Som regel den lange vej, men mindre han stod tæt på position 4 osv.
Det viste sig at fungere ganske godt fordi vi spillede rigtig godt i 1. sæt som vi vinder med 27-25. 2. sæt lægger vi rigtig godt ud og fører med 8-4 i den første tekniske timeout. Vi holder en 2-3 points føring det meste af sættet, men til sidst haler de ind på os. Vi havde også en kedelig kendelse i slutningen af sættet, hvor KW libero minimum burde have haft gult kort for at sparke en flaske i retningen af 2. dommeren, men vi laver personlige fejl og taber sættet 25-27.
De to næste sæt er vi et helt andet hold og trods udskiftninger og talrige opråb fra vores træner får vi ikke spillet til at fungere og taber 22-25 og 18-25. Jeg forstår ikke hvad der sker i de to sidste sæt, men det er jo opgaven nu at finde ud af det. Nu har vi kun 3 kampe tilbage i den ordinære sæson og det gælder om at skrabe så mange point som muligt sammen. Vi tager point med videre til det såkaldte playdown-spil, hvor de 4 sidste hold spiller 6 kampe om de to biletter ned til 2. Bundesliga.

Der har gået mange rygter i ligaen om at Netzhoppers sammen med VC Franken havde pengeproblemer. Franken er en helt ny klub som at udsprunget af Eltmann som også gik konkurs i ligaen sidste år. Klubben har derfor haft svært ved at tiltrække tyske spillere som havde kendskab til deres historie. De spiller derfor med mange udlændinge hvilket ikke gør situationen nemmere rent økonomisk. Det virker som om at der er flere som er lidt foragede over at Franken får lov til at spille i ligaen igen, når man stortset kører en klub i sænk hvert år for derefter at lave en ny. Alt er naturligvis baseret på spekulationer, så jeg gør mig ikke så mange tanker om det. Jeg håber kun på at hvis de virkelig har likviditetsproblemer, at de så trækker holdet i den ordinære sæson. Hvis de gør det, skal der nemlig kun spilles om en nedrykningsplads – hvilket vi højst sandsynligt desværre kommer til at spille med om. Skulle de trække holdet under playdown-perioden eller senere, så vil et ekstra hold fra 2. Bundesliga bare rykke op.
Det er efter min mening nogle mærkelige regler med det her direkte op/nedrykningsspil. Jeg synes helt klart at man skal lade holdene fra 2. liga spille mod de mulige nedrykkere fra 1. liga. Hvis ikke man kan slå dem der skal rykke ned, så fortjener man heller ikke at rykke op. Men det er nu sådan at systemet hernede er strikket sammen. :)

Jeg har samlet et lille galleri med billeder fra min tid i Wuppertal, så jeg smider lige et par stykker ind her:

Wuppertal Titans – Netzhoppers KW 1-3 (27-25, 25-27, 22-25, 18-25)
Kampstatistik

Ingen Kommentarer