Arkiv over maj, 2010

Nederlag i første kamp mod Østrig

I går spillede vi med landsholdet mod Østrig i første af 3 træningskampe på deres træningscenter lidt ude for Wien. Vi er afsted med et lidt anderledes landshold fordi det er en hurtigt opstået mulighed og alle spillere derfor ikke kunne tage med. Det giver plads til lidt flere debut-kampe og det er jo spændende. Østrig er godt i gang med forberedelserne frem mod EM 2011 hvor de er værter og dermed automatisk kvalificeret til slutrunden.

Vi startede med følgende spillere: Axel Jacobsen, Casper Munk, Daniel Thomsen, Mads Ditlevsen, Steen Sørensen, Rune Huus og med Søren Søgaard som libero. Det er vist i øvrigt over 10 år siden Søren har spillet en landskamp, ganske imponerende. :)
Kampen startede egentlig ganske godt og vi kom foran med et par point. Vi spillede godt og fik især mange berøringer i blokken som første til vigtige point. Vi løber uheldigvis ind i nogle kedelig servestimer og kommer som sættet skrider frem, bagud og vi taber sættet. I 2. sæt kommer vi meget foran, faktisk 10-16 så vidt jeg husker, men her slår deres servere virkelig til og får alt for mange stimer. Vi får ikke fat i modtagningen og mister rigtig mange point på det. Og vi ender med at tabe sættet tæt. I 3. og 4. sæt går vi lidt ned og vores frustration over at modtagningen ikke fungerer, går ud over resten af spillet vi mister lidt gejsten i sær i 4. sæt. Jeg synes dog at vi kæmper ganske okay og faktisk er i stand til at konvertere godt forsvar til gode point. Det var ret fedt fordi jeg synes det er noget af det vi har haft problemer med tidligere.

Jeg er ikke helt tilfreds med vores kamp, men jeg synes heldigvis der er mange nemme justeringer vi kan lave for at kunne slå dem. Trænerstaben har gjort et godt stykke arbejde med taktiske justeringer, så hvis vi kan få implementeret dem så er det bestemt muligt. Østrigerne lagde et godt servepres, men heller ikke bedre end at vi burde kunne modstå det. Også selvom vi ikke stiller i absolut stærkeste opstilling. Personligt blev jeg i går meget frustreret over at vi ikke kunne få det til at fungere og det gik rigtig meget ud over mit spil og især den energi som jeg er kendt for at have på banen. Det vil jeg helt sikkert ikke lade ske i aften, hvor vi skal spille inde i Wien på hotVolleys hjemmebane. Vores mål er bare at vi skal spille bedre end i går og så endnu bedre end det på søndag. Og hvis vi kan gøre det, så er jeg sikker på at vi får chancen for at vinde en kamp. Hvis ikke i aften, så i morgen søndag. :)

Vejret er i øvrigt skønt her og i dag fik vi mulighed for en lidt anderledes træning pga. af lidt ressourceproblemer på træningscenteret hvor vi bor. Vi trænede i en hal som havde kunstgræs til at spille tennis på. Det satte lidt begrænsninger for flyveslag osv., men som morgen- og modtagningstræning var det ganske godt og jeg føler mig virkelig klar til i aften. :)

Nyhed på Volleynet.dk

Ingen Kommentarer

Imorgen gælder det

Vi har det sidste 2 dage trænet i Kildeskovshallen og jeg synes niveauet er begyndt at blive bedre. Det bliver ihvertfald bedre og bedre og jeg føler da også jeg begynder at have lidt styr på de andre spillere. Efter kampene mod GB hvor vi desværre inkasserede to nederlag kom Mads Ditlevsen og Kristian Knudsen også til truppen. Det var rart at se de to spillere eftersom de er nøgle-spillere på det danske landshold.
Imorgen gælder det den vigtige kamp mod Kroatien. Det er kl. 19.30 i Kildeskovshallen i Gentofte. Så mød endelig op og støt os. Jeg har på fornemmelsen at der kommer mange mennesker. Jeg synes ihvertfald forbundet har gjort et godt stykke arbejde med at promovere kampen på facebook og sørge for at der bliver video-live stream fra forbundets hjemmeside. Det er ret fedt!

Fysisk går det ganske okay i truppen. Britt sørger som altid for at folk har det godt og hun tager sig også godt at Martin Olesen og Simon Bitsch som sidder ude med ankelskader. Jeg tror desværre ikke de bliver klar til kamp i morgen. Personligt er jeg i ganske god form, måske den bedste nogensinde efter så meget træning de sidste 10 måneder i Tyskland. Så jeg håber da at jeg kommer lidt på banen og kan vise at jeg er blevet bedre.. :)

Ingen Kommentarer

Gode angreb, men for mange servefejl

Første testkamp mod GB blev desværre til et 4-0 nederlag, hvor vi kun periodevis spillede det spil der skal til for at vi kan komme videre i EM-kvalifikationen.

Vi startede kampen ganske godt og Storbritanien havde en lille føring, men vi fulgte med og spillede rigtig godt. Vi fik især mange point på angreb over midten, hvor jeg f.eks. fik meget plads på pipe-angreb. Jeg synes vi spillede rigtig godt taget i betragtning af alle de nye spillere som alle gjorde det godt, men ender desværre med at tabe sættet 24-26.
Andet sæt spiller vi også ganske godt og angriber igen godt, men vores modtagning holder ikke igennem og vi kommer hurtigt bagud og vi kan ikke hente føringen. De server rigtig godt og vi får ikke  Det samme gentager sig lidt i 3. og 4. sæt. Vi får ikke udnyttet center og pipe-angreb ligesom i 1. sæt og er hele tiden et skridt bagefter.

Jeg synes at vi i perioder spiller rigtig flot volley og vi får helt sikkert lært hinanden at kende. Jeg føler ihvertfald at jeg har lært rigtig meget om de nye spillere og deres mønstre og måde at tænke volleyball på. Altsammen noget som skal gøre at vi kan spille bedre sammen når det virkelig gælder mod Kroatien.
Personligt at jeg ganske godt tilfreds. Statistikken sagde killprocent på over 60% og jeg følte at jeg mentalt havde rigtig godt styr på det. Det er helt klart at der er stor forskel fra sidste år hvor jeg var meget mere presset på banen. Året i Tyskland har givet mig mere ro, selvtillid og bedre tankegang på banen. Det kan virkelig mærkes og det er fedt at kunne se lidt konkret og målbar udvikling.

I aften går det løs igen kl. 17 og jeg er sikker på at hvis vi er i stand til at omsætte de ting vi lærte fra igår, så kan vi vinde kampen. Vi er heroppe for at træne og lære hinanden at kende og i aften skal vi bevise at vi kan lære fra vores fejl i går og spille en god kamp.

Meget af vores tid på hotellet går med hvile, så vi kan være klar til træning og kamp. Der kører meget snooker i fjernsynet og igår tabte Mark Selby desværre semi-finalen til en storspillende Graham Dott. Lidt sjovt at følge med i når turneringen foregår 200 m fra hotellet. Jeg er dog desværre stadig ærgelig over at jeg ikke kommer ind og se noget snooker live.
GAMETIME! Kryds fingre for os..

Ingen Kommentarer

Sheffield med landsholdet

Så er vi ankommet til Sheffield hvor vi skal spille 2 testkampe mod Storbritanien. Vi er dog næsten kun afsted med gutterne fra den hjemlige liga. Jonas Napier, Kristian Knudsen og Mads Ditlevsen kommer først til senere. Men det er en god chance for os alle for at vise hvad vi kan..
Den første dag gik med rejse og indlogering på hotellet. Vi bor på Jurys Inns og det er næsten overdådigt lækkert. Maden er forrygende, jeg har dobbeltseng, der er badekar, fladskærm osv. Så det må siges at være mere end i orden og jeg har da også sovet fantastisk den første nat.

Dagen i dag står på træning om lidt, mad og så den første kamp kl. 17. Vi så britterne spille en smule i går og jeg synes umiddelbart at de så gode ud. Så vidt jeg ved har de også fået en god portion økonomiske ressourcer til at bygge et hold op hen mod OL 2012 i London. Det bliver spændende at se hvordan kampen går – specielt når vi spiller med alle de unge drenge. Men jeg glæder mig til at prøve kræfter med dem. :)

Det er i øvrigt her i Sheffield at der spilles VM i Snooker i øjeblikket. Der er også snooker-fans på hotellet og jeg skal da gerne indrømme at jeg ret godt gad at se en snooker-kamp live. Men det bliver nok en anden god gang. Det er vigtigt at vi få en god start på landsholdssæsonen..

Billeder fra de første par dage med landsholdet:

[nggallery id=20]

1 Kommentar