I morgen d. 21. maj drager vi med landsholdet mod Belgien hvor vi skal spille 3 træningskampe som optakt til den store prøve som er VM-kvalifikationen i Portugal. Vi kommer hjem fra Portugal søndag d. 24. maj og skal afsted til Portugal dagen efter. Så det er et hårdt program med 3 kampe på 3 dage i Belgien og 4 kampe på 5 dage i Portugal.
Jeg glæder mig rigtig meget til at komme til Belgien og prøve at spille mod deres landshold. Kampene mod GB var på højt niveau, men jeg følte aldrig rigtig at vi blev presset sådan rigtig meget. Og jeg tror også vi kan spille endnu bedre når vi har spillet lidt mere sammen og Kristian Knudsen forhåbentlig er tilbage på sædvanligt niveau. Så det bliver sjovt at se hvordan vi klarer den og hvordan holdet og spillerne reagerer når vi f.eks. formodentlig kommer under en langt højere servepres.
Kald mig naiv, men jeg går og håber og tror på at vi kan nå den forbandede 3. plads i Portugal og gå videre til 3. runde af VM-kval. Så det bliver også spændende at se om vi kan spille på det niveau der skal til, hvis vi vil gå videre. Det ville være fantastisk for Danmark, landsholdet og forbundet hvis det skete.
Jeg glæder mig også til at spille flere kampe fordi vi skal udvikle vores team-spirit. Dette er et emne som træner Frem Sturm er enormt optaget af og passer mig ganske godt eftersom jeg er en spiller som lever at at være (positivt) aggressiv og have meget gejst på banen. Men jeg tror også at vi kommer til at få brug for det fordi de lande vi skal spille imod formodentlig er bedre end os.
En hurtigt søgning på Google viser at det belgiske volleyball landshold har flere spillere som spiller i forholdsvis gode klubber i Europa. Bl.a. Iraklis i Grækenland og Lube Banca Macerata i den italienske Serie A1. Derudover består resten af holdet angiveligt af spillere fra den hjemlige liga. Så vidt jeg kan se på Wikipedia så er informationerne dog af ældre dato, så lad os se hvor gode de egentlig er. De er ihvertfald rangeret som nr. 61 i verden, hvor Danmark til sammenligning ligger nr. 55. Hvis du vil se resten af listen kan den findes hos FIVBs World Rankings.
Jeg har smidt lidt ekstra billeder fra vores træning op også.
Og lidt video af liberoen Enno.. Don’t forget to watch in HD!