Angsten for at tabe

I første kamp mødte vi norske Falkenberg som vi nåede at se spille deres første kamp om fredagen. Den kamp tabte de 3-1 og det lignede et hold som kunne svinge meget i niveau. De havde nogle høje gutter som kunne spring højt, men de var ikke voldsomt teknisk dygtige.  I første sæt har vi godt styr på vores egen sideout og scorer gode point i vores serv. En af deres kant spillere er rykket ind på centeren og selvom han springer utroligt højt så gør det ikke nogen stor forskel da vi holder et højt servepres. Vi vinder sættet 27-25. Anden sæt starter på samme måde, men vi formår ikke at holde vores sideout særlig godt. 2 gange i løbet af sættet smider vi 2-3 og det bliver tættere end det burde. Vi er bagud 23-21, men vinder 26-28.
I tredje sæt begynder vi virkelig at kæmpe med vores sideout. Modtagningen bliver ukoncentreret og det gør det svært at vinde vores angreb. Det bølger lidt frem og tilbage, men vi har ikke heldet eller dygtigheden til at score når det gælder. Vi taber sættet 25-23. I 4. sæt forsætter stemningen og vi bliver meget nervøse for vores eget spil og for at tabe. Vi har jo set det her hold få 11 point i første sæt mod Falkenberg om fredagen og vi havde selv helt styr på dem i 1. sæt. Det gør alle folk meget nervøs og det hele falder fuldstændig til gulvet i midten af sættet hvor min modtagning er nærmest ikke eksisterende. Jeg bliver skiftet ud med besked om at holde mig klar til 5. sæt. Vi taber 4. sæt 25-19. I 5. sæt kan vi desværre ikke ændre noget. Jeg bliver taget ud efter sideskift og vi taber lidt overraskende  15-7.

Vi var ENORMT skuffede over at kunne tabe til et hold som vi fuldstændig havde styr på – men vi kan kun bebrejde os selv. Det var vores eget spil der faldt sammen og så var Randaberg et hold som udnyttede at vi blev bange for at tabe. De råbte og skreg, kørte kombinationer og hånede hvilket resulterede i at vi blev frustrerede og havde endnu sværere ved at få spillet til at fungere. Øv bøv, sikke en kedelig aften. Jeg var personligt ret ærgerlig da jeg følte at jeg havde stor del i nederlaget. Vi spillede jo en pulje med 3 hold og det betød at vi på forhånd vidste at vi skulle vinde begge kamp for at kunne gå videre til finalerunden. Hele aftenen sad jeg stortset bare ved computeren og tiden gik bl.a. med at undersøge reglerne og finde ud af om det stadig var muligt at gå videre. Jeg fik hurtigt regnet mig frem til at med en 3-1 sejr over Falkenberg om søndagen, kunne vi stadig gå videre på bedste sæt-score. Det betød faktisk at det eneste vi havde tabt var muligheden for at besejre Falkenberg 3-2 og stadig gå videre. Uanset hvad havde vi regnet med at skulle vinde over dem, for at gå videre alligvel. Puha..
Jeg prøvede derfor at tænke over hvilke mindset der dog skulle kunne få mig over denne skuffelse og gøre mig klar til kamp lørdag. Kampen som vi havde forudset som den sværeste. Jeg fandt dette citat online og jeg synes det passede ret godt til vores situation..

“The greatest barrier to success is the fear of failure.”

- Sven-Göran Eriksson

Matchbolden bliver desværre afgjort på en meget tvivlsom dommerkendelse. Det var naturligvis superærgeligt at være på den tabende del af banen i det øjeblik, men som Mikkel Hauge skriver så blev der ikke dømt en eneste teknisk fejl i kampen. Og så er det vel egentlig okay at dommeren holdte linjen hele vejen igennem.

Vi presser Marienlyst rigtig godt og udfaldet i de 3 sæt de vinder, kunne nemt havet gået den anden vej. Sidste gang vi spillede i Marienlystcenteret, gik kampen til vores fordel og vi fik en tæt 3-1 sejr. Jeg synes dog at vi ser noget stærkere ud en Marienlyst pt. Vores træner Peter Borglund, havde lagt en ualmindelig god taktik, som vi desværre ikke fik fulgt 100%. Mange af tingene lykkedes, men der var lidt et på små ting der smuttede. Og det er typisk den slags der koster sejren i sådan en tæt kamp. Derudover spiller vi en rigtig skidt kamp på kanterne hvor angriberne havde følgende stats:

1 vundet, 1 fejl på 10 forsøg
12 vunde, 7 tabte på 36 forsøg
5 vundne, 10 fejl på 34 forsøg

Heldigvis holder vores centre os inde i kampen rent angrebsmæssigt. Hvis bare vi kan få vores centre til at holde nogenlunde samme niveau og vi kan få kant/diagonal-angriberne op på deres normalle niveau, så er jeg sikker på vi kan slå dem. Det bliver naturligvis ikke nemt, for jeg synes at Marienlyst spiller virkelig godt, men jeg tror på at vi kan gøre det bedre. Jeg glæder mig til at vi kan byde Marienlyst velkommen i vores hule i Kildeskovshallen. Det bliver helt sikkert endnu en tæt og velspillet kamp.

Det var som sagt min første kamp efter at have været ude i ca. 3 uger. Jeg har fået opereret lidt ekstra knoglevækst væk i min venstre ankel. Egentlig har jeg spillet med det længe, men det blev værre og værre mens jeg spillede med landsholdet. Så jeg besluttede at få opereret det væk, så jeg ikke får nogle problemer frem mod EM 2013. Det er i øjeblikket mit helt store mål, men mere herom senere..

Foto: Peter Schøler

Denne uge bliver altså den første hvor jeg må spring siden 20. september. Mit forventningsniveau er derfor sat godt ned, så jeg giver mig selv tid til at komme igang igen. Der er mange ting jeg gerne vil arbejde med, så tålmodigheden kommer på prøve. Det er dog god træning eftersom jeg har haft tid til at “kigge volley” i mange timer. Så har en masse ideer og tanker til hvordan jeg kan forbedre mit spil.

På søndag skal vi til Marienlyst for at spille mod de danske mestre fra Marienlyst. Jeg glæder mig super meget, men nu må vi se om jeg bliver klar nok til at have mulighed for at komme på banen. Vi er i den heldige situation, at vi har 4-5 meget dygtige kantspillere på holdet i Gentofte Volley. Så der er kamp om pladserne! Hvis jeg ikke tager helt fejl, så kan vi med en 3-0 eller 3-1 sejr overtage 1. pladsen i ligaen. Sidste gang vi spillede mod Marienlyst på udebane, vandt vi 3-1. Så håber da klart at det kan gentage sig.