Gode angreb, men for mange servefejl


Første testkamp mod GB blev desværre til et 4-0 nederlag, hvor vi kun periodevis spillede det spil der skal til for at vi kan komme videre i EM-kvalifikationen.

Vi startede kampen ganske godt og Storbritanien havde en lille føring, men vi fulgte med og spillede rigtig godt. Vi fik især mange point på angreb over midten, hvor jeg f.eks. fik meget plads på pipe-angreb. Jeg synes vi spillede rigtig godt taget i betragtning af alle de nye spillere som alle gjorde det godt, men ender desværre med at tabe sættet 24-26.
Andet sæt spiller vi også ganske godt og angriber igen godt, men vores modtagning holder ikke igennem og vi kommer hurtigt bagud og vi kan ikke hente føringen. De server rigtig godt og vi får ikke  Det samme gentager sig lidt i 3. og 4. sæt. Vi får ikke udnyttet center og pipe-angreb ligesom i 1. sæt og er hele tiden et skridt bagefter.

Jeg synes at vi i perioder spiller rigtig flot volley og vi får helt sikkert lært hinanden at kende. Jeg føler ihvertfald at jeg har lært rigtig meget om de nye spillere og deres mønstre og måde at tænke volleyball på. Altsammen noget som skal gøre at vi kan spille bedre sammen når det virkelig gælder mod Kroatien.
Personligt at jeg ganske godt tilfreds. Statistikken sagde killprocent på over 60% og jeg følte at jeg mentalt havde rigtig godt styr på det. Det er helt klart at der er stor forskel fra sidste år hvor jeg var meget mere presset på banen. Året i Tyskland har givet mig mere ro, selvtillid og bedre tankegang på banen. Det kan virkelig mærkes og det er fedt at kunne se lidt konkret og målbar udvikling.

I aften går det løs igen kl. 17 og jeg er sikker på at hvis vi er i stand til at omsætte de ting vi lærte fra igår, så kan vi vinde kampen. Vi er heroppe for at træne og lære hinanden at kende og i aften skal vi bevise at vi kan lære fra vores fejl i går og spille en god kamp.

Meget af vores tid på hotellet går med hvile, så vi kan være klar til træning og kamp. Der kører meget snooker i fjernsynet og igår tabte Mark Selby desværre semi-finalen til en storspillende Graham Dott. Lidt sjovt at følge med i når turneringen foregår 200 m fra hotellet. Jeg er dog desværre stadig ærgelig over at jeg ikke kommer ind og se noget snooker live.
GAMETIME! Kryds fingre for os..

  1. Endnu ingen kommentarer.
(bliver ikke vist offentligt)
  1. Endnu ingen trackbacks.