Efter
en skidt start på sæsonen med mit hold Wuppertal Titans er ledelsen og vores danske træner Jens Larsen blevet enige om at stoppe samarbejdet. Som 1 ud af de 4 danskere der var i klubben er det selvfølgelig ærgeligt og specielt fordi jeg synes at Jens var en ganske god træner. Ikke desto mindre er Jens og den assisterende træner Sven Dombrowski med øjebliklig virkning ikke trænere længere.
Det betyder at klubben nu leder efter en ny træner til holdet. Der er et par stykker på markedet i Tyskland og ledelsen er allerede gået i gang med at interviewe kandidaterne. Som midlertidig løsning er vores kaptajn Gergely Chowanski blevet udnævnt til træner.
Gergely, eller “Gagai” som han går under i daglig tale, har været i klubben i 9 år, vundet sølv med klubben og er under uddannelse som elitetræner (A-licens træner som det hedder i Tyskland). Han er således ganske erfaren trods sine kun 28 år og jeg tror på at han kan løfte opgaven i de par uger der er nødvendigt, indtil den nye træner træder til.
Der gik 33 år, hvor jeg har beskæftiget mig med volleyball hver eneste dag. I dag er den første dag uden volleyball i mit liv.
- Jens Larsen
Vi har tabt 5 ud af de 6 første kampe i sæsonen og det stemmer ikke overens med holdets mål om at nå slutspillet (Top 8). Vi ligger pt. sidst i tabellen, dog á point med 3 andre hold, og det er kort sagt rigtig skidt. Det virkede derfor naturligt at noget måtte ændres. Men sandheden er at Jens mere eller mindre måske selv har sagt sit job op.
Efter min mening har han haft meget svære arbejdsbetingelser som træner i klubben. Han har konstant været under stort pres fra vores ledelse, som ved stor indblanding i trænernes arbejde har gjort det svært for dem. Siden vores allerførste træningskamp har ledelsen været enormt hurtig til at udtrykke deres utilfredshed med vores spil – og nogle gange med særdeles skarpe ord. Det giver uro når dette sker allerede i sæsonopstarten hvor man jo netop har tid til at nå at rette på tingene. Som spillere har vi haft svært ved at håndtere den hårde kritik, måske fordi vi på det punkt er uerfarne. De betød ihvertfald at vi mistede en del selvtillid tidligt i sæsonen og spillede endnu dårligere. Dette resulterede i endnu mere kritik og på den måde begyndte vi så småt at grave vores egen grav.
Jens har lige siden det startede kæmpet en brav kamp for at holde påvirkningen af den stærke kritik nede og dermed holdets selvtillid oppe. Det har været en kæmpe opgave og betød også meget pres på Jens’ skuldre internt i organisationen. På den ene side havde han den opfattelse at holdet havde brug for tålmodighed, forståelse og hjælp og på den ande side ledelsens behov for at udtrykke deres kritik. Han har måske været lidt fanget her imellem og det har bl.a. også resulteret i at han har set sig nødsaget til at give holdet kritik kun for at tilfredsstille ledelsen. Det er ikke nogen ønskesituation for en træner og det har blot øget presset på ham selv for at få holdet til at præstere – noget som vi desværre kun har været i stand til at gøre i større eller mindre glimt.
De mange diskussioner med ledelsen, blev til sidste for meget for ham. Det hele kulminerede efter vores kamp mod VC Franken d. 9. november, hvor vores manager ganske enkelt gav hver enkelt person i organisationen en særdeles skarp kritik. Det gik hårdt ud over trænerne og grænsen blev nået for Jens da hans familie også kom under kritik. Bægeret flød over og i den efterfølgende diskussion sagde han at han måske ikke burde være træner mere. Bølgerne går selvfølgelig højt når alle er skuffede, sure, irriterede osv. efter et nederlag, så det var først til næste træning at vi opfattede alvoren da vi blev bedt om at stå for vores egen træning.
Det betød altså at Jens ikke skulle træne os mere og den slags bliver selvfølgelig meldt ud som om at ledelsen tog beslutningen. Og det skete i torsdags (d. 12. november) hvor vi holdte pressekonference og den nye midlertidige træner blev præsenteret. Jeg ved ikke om jeg kan udelukke at ledelsen rent faktisk selv havde taget skridtet, hvis vi var blevet ved med at tabe, men det finder vi jo aldrig ud af. Ihvertfald bliver man nødt til at prøve noget nyt når tingene ikke fungerer.
Lige nu kunne det godt syntes som om Jens bliver gjort lidt til syndebuk. Jeg tror egentlig at han har det fint nok med det, da hans mål bare er at få holdet til at spille godt og nå vores mål for denne sæson. Jeg håber derfor at Jens’ arbejde bærer frugt og at vi nu får lidt mere arbejdsro fra ledelsens side. Med en spillende træner på 28 år som er en midlertidig løsning og det tidligere spillede niveau i baghovedet, vil forventningerne forhåbentlig være lidt mindre. Det betyder at vi kan spille lidt mere frit og dermed forhåbentlig vinde nogle kampe.
Nu skal det jo ikke være lutter lagkage det hele. Derfor skal det også nævnes at jeg synes der var ting som trænerteamet kunne have gjort bedre. Efter 5 kampe og kun 1 sejr, begyndte trænerne at lave en nogle fysisk hårdere træninger som involverede mere grundteknik samt pointboldssituationer fremfor taktik. Altså situationer hvor man som hold på dette niveau SKAL være i stand til at konvertere f.eks. et let angreb eller et gratis overspil til et point. Set i bakspejlet havde det nok været bedre at starte på denne slags træning tidligere på sæsonen. Specielt når man tager i betragtning at holdet er ungt og forholdsvist uerfarent, set i forhold til andre hold i Bundesligaen – men det jo nemt at være bagklog og det er aldrig til at vide om det havde haft nogen positiv effekt. 
Et kapitel er dermed forbi for en af Danmarks mest succesfulde volleyballspillere og -trænere. Gad vide hvad fremtiden bringer for ham?
Jeg arbejder lidt ved siden af træningen og det gør jeg sammen med Jens – og det vil jeg forsætte med at gøre. Det har været en fornøjelse for mig at se at Jens ikke hænger med mulen, men rent faktisk virker lettet. Personligt har han mange ting at se til og med det tryk som han har været under, tror jeg det er en lille befrielse for ham at komme af med det tryk. Selvom det selvfølgelig er vemodigt at skulle stoppe som træner i den klub han har et stort hjerte for.
Jens var som spiller en af de mest succesfulde danskere gennem tiderne. Jeg har fundet en video på Youtube med en af de største kampe han har spillet. Champions Cup finale i 1996 med netop Bayer Wuppertal (senere Wuppertal Titans) mod Olympiakos fra Grækenland. Wuppertal taber desværre finalen 3-2, men imponerende ser det ud:
Videoen er tydeligvis lavet af en tilhænger af Olympiakos fordi den viser næsten kun bolde som de vinder. Ikke desto mindre er det en ganske imponerende kullise der bliver spillet i. Så vidt jeg husker var der langt over 10.000 tilskuere og man ser da også at det ikke er en tom Ikast-hal en kold vinteraften der bliver spillet i.
Det var Jens der i juli måned tog kontakt til mig, med henblik på at få mig til Tyskland for at spille volleyball. I og med at han er også er dansker har jeg selvfølgelig en stor tilknytning til ham. Der er derfor lidt underligt at skulle sige farvel til ham som træner, men sådan er livet og jeg er da spændt på at se hvem vi nu skal trænes af. Vi må se hvad fremtiden bringer – indtil nu har det ihvertfald været lidt af en tur hernede i Tyskland – på den gode måde..
Jens Larsen færdig som træner i Wuppertal på VolleyNet.dk
Pressemeddelsen hos Wuppertal Titans
