Svær kamp mod de tyske mestre fra VfB Friedrichshafen


Så fik vi besøg af de tyske mestre VfB Friedrichshafen i Bayer Hallen. Jeg har længe glædet mig til at møde dem for jeg er var ret sikker på at det ville være det bedste hold jeg indtil videre havde spillet imod.. Lad os bare sige at jeg fik ret. :)

Første sæt starter egentlig ganske okay. Vi følger med i sideout, men formår ikke rigtig at score point når vi har chancen. Friedrichshafen laver en del servefejl og det holder os inde i sættet. På trods af det synes jeg faktisk at vi spiller ganske okay. Modtagningen er rigtig god vi holder Georg Grozer (formodentlig ligaens bedste angriber) fra at score for mange point. Til slut i sættet har Friedrichshafen den skarphed der skal til for at lukke det.
Andet sæt er lidt en gentagelse af 1., bortset fra at vi formår at score lidt point i egen serv. Det betyder at vi fører med 2 point det meste af sættet (og også 4 på et tidspunkt), men ved 19-19 går vi desværre i stå og de vinder sættet. 3 sæt spiller vi ikke helt så godt som de 2 første, men jeg synes dog ikke at vi falder så meget ned, som vi har gjort i nogle af de tidligere kampe.

Set over hele kampen laver vores modstandere 18 servefejl, hvilket jeg synes er en del – men det passer ganske godt med den taktik vi regnede med at de ville bruge i serv; alt eller intet. Det kan de tillade sig fordi de har så godt et sideout-spil. Jeg synes vi spiller en ok kamp, men lige nu handler det om at træne godt og rejse os fra den ikke helt optimale sæsonstart vi desværre har fået. Og vi har haft en god træningsuge, så nu skal vi sørge for at arbejde rigtig hårdt igen i denne uge og være klar til næste kamp mandag d. 9.11.2009. Det er i pokalturneringen og så vidt jeg er informeret er det et kredshold som vi burde kunne slå.

Sidste uge har trænerne prøvet lidt andre træningsmetoder. Vi kører en mere fysisk hård træning for som Jens Larsen har sagt, så er vi desværre ikke kloge nok til at tænke så meget selv. Vi overtænker simpelthen de rettelser som trænerne laver og det resulterer i at niveauet faldet for meget. Ved at presse os hårdt fysisk er kroppens naturlige reaktion at stoppe med at tænke fordi der ikke er energi nok til det. Og det betyder at vi koncentrerer os 100 % om at spille volley, i stedet for at tænke det. Og det virker – vi spiller bedre!
Jeg må indrømme at jeg på en måde føler mig lidt stødt over metoden. Jeg betragter mig selv som et forholdsvist intelligent menneske, så det irriterer mig at jeg ikke er klog nok volleymæssigt til at kunne spille godt, selvom jeg bliver rettet meget på. Men ikke desto mindre har det virket og så må man jo tage hatten af for det. Jeg glæder mig til den dag jeg er klog nok til at tænke volleyball selv! :)

Nathan Toews og Oliver Gies i blok

Nathan Toews og Oliver Gies i blok (billedet er fra en tidligere kamp)

31-10-2009: Wuppertal Titans – Frierichshafen Vfb 0-3 (22-25, 22-25, 18-25)

  1. Endnu ingen kommentarer.
(bliver ikke vist offentligt)
  1. Endnu ingen trackbacks.