Weekendens opgør var mod Moerser SC som ligger næstsidst i ligaen og før kampe havde jeg klart indtrykket af at det var den vigtigste kamp vi skulle spille den her sæson. Det var vigtige point for at undgå nedrykning, men vi formåede ikke at vinde kampe i propfuldt hal i Moers.
Vores normalt startende kantspiller Oliver Gies vrikkede rundt på foden til træning om torsdagen og var derfor blandt tilskuerne til kampen. Det betød at vi startede med Ryan deBruyn og stamspiller Gerrit Zeitler på kanterne. Jeg havde haft en god træningsuge og var meget fokuseret på at holde mig klart til at komme på banen. Fra først fløjt er kampen meget tæt og vi følges ad i både 1. og 2. sæt. I slutningen af 2. sæt begynder Ryan at lave mange fejl og jeg får beskeden om at holde mig særdeles klar i 3. sæt. Efter få bolde får jeg chancen og kommer på banen. Første boldberøring er en kill-blok og 2. er et servees, hvilket naturligvis sat ild i mig. Folk der kender mig ved hvor meget energi jeg har på banen og det var naturligvis ingen undtagelse denne aften. Desværre spiller jeg ikke godt nok i angrebet og formår ikke at vinde alle mine bolde.
I 4. sæt skruer Moers op for servepresset og selvom vi har trænet i anden hal (for at vænne os til det lave loft), så smed vi 4 modtagninger i loftet i træk. Vi havde ellers haft godt styr på den lave hal indtil videre i kampen. Jeg blev skiftet ud med libero Thilo Späth udelukkende for at styrke modtagning, da Thilo er halvskadet og ikke kan springe. Det hjalp lidt, men i slutningen er sættet går luften lidt af ballonen. Efter min mening er der enkelte spillere der rent faktisk giver op. En opfattelse som jeg direkte hader og jeg kan kun håbe at vi sammen får fundet bare en lillesmule tro på at det kan lige sig gøre, frem. Det er virkelig vigtig hvis vi skal blive i 1. liga.
Næste kamp er hjemmekamp mod Haching der ligger nr. 2. Det bliver en svær omgang, men jeg tror på at alt kan lade sig gøre og vi har en tendens til at spille godt mod de gode hold. 