Så er vi ankommet til Sheffield hvor vi skal spille 2 testkampe mod Storbritanien. Vi er dog næsten kun afsted med gutterne fra den hjemlige liga. Jonas Napier, Kristian Knudsen og Mads Ditlevsen kommer først til senere. Men det er en god chance for os alle for at vise hvad vi kan..
Den første dag gik med rejse og indlogering på hotellet. Vi bor på Jurys Inns og det er næsten overdådigt lækkert. Maden er forrygende, jeg har dobbeltseng, der er badekar, fladskærm osv. Så det må siges at være mere end i orden og jeg har da også sovet fantastisk den første nat.
Dagen i dag står på træning om lidt, mad og så den første kamp kl. 17. Vi så britterne spille en smule i går og jeg synes umiddelbart at de så gode ud. Så vidt jeg ved har de også fået en god portion økonomiske ressourcer til at bygge et hold op hen mod OL 2012 i London. Det bliver spændende at se hvordan kampen går – specielt når vi spiller med alle de unge drenge. Men jeg glæder mig til at prøve kræfter med dem.
Det er i øvrigt her i Sheffield at der spilles VM i Snooker i øjeblikket. Der er også snooker-fans på hotellet og jeg skal da gerne indrømme at jeg ret godt gad at se en snooker-kamp live. Men det bliver nok en anden god gang. Det er vigtigt at vi få en god start på landsholdssæsonen..
Billeder fra de første par dage med landsholdet:
[nggallery id=20]
#1 af søren - 1. maj, 2010 kl. 11:02
jeg gad fanme også godt se snooker
go selby !
held og lykke med kampene.