Så er vores første hviledag her i Portugal gået. Vi havde træning kl. 9 i morges. Det var lidt tidligt at komme op og træne, men det er vist kun fordi man har vænnet sig til at sove længe, hehe.. Træningen gik fint og alle spillere er klar til vores første kamp i morgen mod Portugal. Da vi kom hjem fik vi lige lejlighed til at prøve hotellets pool og det var nu ganske rart. Her er omkring 18-20 grader om dagen, men vandet var nu alligevel lidt koldt. Det er begrænset hvor meget vi opholder os i solen, specielt i dagtimerne. Man bliver nemt træt og der er risiko for dehydrering hvis man slikker sol hele dagen så trænerstaben har anbefalet os at holde os væk fra solen i længere perioder. Det er også fair nok, vi er her for at spille volleyball og intet andet.
Derfor fik vi dagen til at gå med en lille gåtur ned til byen for at købe lidt proviant, se lidt tennis i fjernsynet og holde personlige samtaler med headcoach og assisterende coach. Her fik vi hver især snakket lidt om hvordan vi har det, hvilke forventninger der er til de enkelte spillere og sådan. Det var rigtig rart og som en meget udadvendt spiller og person, sætter jeg stor pris på at coachingteamet også har forståelse for at denne del af ”spillet” også er vigtig. Som headcoach Fred Sturm har sagt tidligere så er vi jo en familie når vi rejser sammen og tilbringer så meget tid sammen og det er jeg utrolig enig i.
Vi fik også lidt mulighed for at se noget video fra vores tidligere kampe. Jeg har jo ikke fået så meget spilletid, så det var meget begrænset, men det var nu meget rart at se og gennemgå sammen med Per Nørholm Rasmussen som er vores ass. taktiske coach. Der er imponerende at se hvor meget man kan analysere med volleyballspecifik software og video (i det her tilfælde DataVolley). Jeg kunne forestille mig at programmet er ret dyrt, men man burde da bruge det noget mere i den danske elitedivision. Hvis man bruger det rigtigt, så virker det for mig uundværligt. Det kan godt være det bare er fordi jeg aldrig har set programmet før, men jeg synes det er meget brugbart i det rette hænder.
I morgen gælder det så den første kamp mod Portugal kl. 19 (dansk tid). Der er mulighed for at følge med live hos FIVB på deres livescore-side. Det kan jeg da kun opfordre til at man gør. Jeg glæder mig rigtig meget til at se hvor gode det forskellige hold er. Når man kigger på hvilke resultater de andre hold har opnået i gennem tiderne i forhold til Danmark er vi meget overmatchede. Men som jeg har skrevet før, så tror jeg (måske naivt) at vi kan nå den meget vigtige 3. plads der kan bringe os videre til 3. runde af kvalifikationen. Men nu er jeg også typen der ved at hvis man ikke selv tror på det, så sker det aldrig.
Dagens billeder:
#1 af Jess - 30. maj, 2009 kl. 00:32
Hey! I got to watch the livestats today:) Sorry about the loss though, good luck with your next 2 games!! Hugs from MT:)