Volleyball LIVE streaming i den tyske bundesliga


Firmaet Spobox.tv har valgt at dække ca. 60 af kampene i den tyske bundesliga med LIVE streaming. Superfedt for sporten og det betyder jo også at nogle af jer derhjemme kan følge lidt med når vi spiller!

Det er ikke alle kampe som bliver vist og indtil videre er der kun lavet denne liste over kampe som vil blive sendt:

Lørdag, 21. november, kl. 18.00: VfB Suhl – SV Lohhof (Damer)
Søndag, 22. november, kl. 18.00: RWE Volleys Bottrop – VfB Friedrichshafen (Mænd)
Mandag, 23. november, kl. 20.15: 1. VC Wiesbaden – Dresdner SC (Damer)
Onsdag, 2. december, kl. 19.30: SV Sinsheim – 1. VC Wiesbaden (Damer)
Lørdag, 5. december, kl. 20.00: Rote Raben Vilsbiburg – SV Sinsheim (Damer)
Søndag, 6. december, kl. 16.00: EnBW TV Rottenburg – Generali Haching (Mænd)
Tirsdag, 8. december, kl. 20.15: TV Bühl – VC Bad Dürrenberg/Spergau (Mænd)
Onsdag, 9. december, kl. 20.00: Wuppertal TITANS – evivo Düren (Mænd)

Det foregår altså altsammen hos Spobox.tv!

Første kamp for vores vedkommende bliver således onsdag d. 9. december 2009 kl. 20.00. Der tager vi imod evivo Düren på hjemmebane. Det skal nok blive sjovt at få vores første TV-kamp i Bundesligaen på hjemmebane. Jeg må indrømme at jeg er lidt vild med at spille i Bayer Hallen pga. af vores fede hal, larmende tilskuere, fede faciliteter, sjove konkurrencer osv. Så glæder mig til at vise lidt af det frem! :)

Når vi spiller kampe der bliver vist LIVE, vil jeg selvfølgelig sørge for at gøre god reklame for det – både her på bloggen og på facebook.

Hvis man er skarp til tysk (eller kan finde ud af at bruge Google Translate), så kan man læse mere hos det tyske forbund her. Eller hos Spobox.tv selv.
For at det ikke skal være helt løgn, så har min gamle klub i Danmark, Holte Volley lavet en funktion så man kan se deres hjemmekampe live på nettet. Det er sgu godt gået og håber projektet giver lidt genlyd i Volley-Danmark. :)

Udover det så var jeg desværre så uheldig at vrikke rundt på foden i dag til træning. Efter at have rejst mig fra sygesengen havde jeg faktisk en udemærket træning og en god fornemmelse i maven omkring kampen i morgen. Men i den sidste øvelse i træningen lander jeg skævt efter en blok og vrikker rundt på venstre fod. På besynderlig vis formåede jeg at gøre det uden hjælp fra en anden fod at lande på, som jo ellers er det trick man plejer at lave. Det betyder også at jeg må se vores kamp mod VC Franken i morgen hjemme fra sofaen. Øv bøv, men det er jo hvad der sker..

Sådan så min fod ud et par timer efter uheldet

Sådan så min fod ud et par timer efter uheldet

  1. Endnu ingen kommentarer.
(bliver ikke vist offentligt)
  1. Endnu ingen trackbacks.